STØTTEMUR
Støttemure bruges oftest til at sikre de niveauforskelle, du måtte have i din have, men kan også bruges til at opdele eller afgrænse områder. Hos os finder du et bredt udvalg af betonelementer, men du har også mulighed for at opbygge en smuk støttemur med vores unikke sandsten eller de rustikke granitbrosten.
Se vores inspirationskatalog
Belægning
Hos Farum Beton & Natursten finder du et bredt udvalg forskellige belægninger – alt fra betonfliser, belægningstegl, sandsten og marmor til den klassiske, rumblede belægningssten ”Gammelgårdssten”. Står du og skal anlægge terrasse, gangsti, indkørsel eller måske bare en solkrog i haven, kan du her på siden finde en masse inspiration til belægningsmuligheder.
Vi hos Farum Beton & Natursten har over 50 års erfaring
med at hjælpe såvel private som erhverv frem til den helt rette løsning, og vi
arbejder hver dag på at gøre vores produkter og vejledning endnu bedre. En ny
belægning kan være en stor udskrivning og bør vælges med omhu – vi ved, at det
ikke er en opgave man lægger i hænderne på hvem som helst. Kvalitet og
holdbarhed er nøgleordene ved en ny belægning – disse nøgleord vægter vi enormt
højt her hos Farum Beton & Natursten.
Hos os finder du nok Danmarks bredeste udvalg af forskellige
typer belægninger, og vi gør et ihærdigt forsøg på at forny os hele tiden. Har
du brug for inspiration til dit uderum, har vi her på hjemmesiden et hav af
inspirationsbilleder og vejledninger som du kan benytte dig af.
For os er det ikke ”bare” en belægning
Du har måske allerede styr på dit næste projekt og er på udkig efter materialer til dit næste drømmeprojekt. For os er det ikke ”bare” en belægning, uanset som det er en betonflise eller en sandstensbelægninig - vi sætter standarden højt for både os selv, såvel som vores produkter.
Vores betonprodukter støbes her – her i Farum – på vores egen fabrik og består udelukkende af nøje udvalgte materialer af høj kvalitet. Produkter fra Farum Beton lever naturligvis op til kravene i betonvarerkontrollens trekantsmærke. Vi går dog skridtet videre og stiller endnu større krav til os selv. Dette indebærer, at vi håndplukker samtlige materialer til produktionen og fuldstændig undgår overflødige fyldstoffer. På den måde sikrer vi den unikke kvalitet, vores kunder har lært at forvente gennem de seneste halve århundrede. Læs evt. mere om de strenge krav på Betonvarekontrollen.dk.
Alle vores farvede betonfliser produceres udelukkende i 6,5
cm tykkelse og er faktisk godkendt helt op til 3500 kg og kan derfor sagtens
bruges i din indkørsel.
Ligeledes stiller vi høje krav til alle vores natursten.
Eksempelvis er vores sandsten kalibrerede, så vi sikrer os, at de ikke svinger
for meget, hverken i længde, bredde eller tykkelse – hos os er kvalitet altid i
højsædet.