BETON TIL PERFEKTION
Farum Betons betonprodukter støbes – her i Farum – på vores egen fabrik og består udelukkende af nøje udvalgte materialer af høj kvalitet.
Hvordan produceres vores beton produkter?
Beton produceres af naturlige materialer som grus, sten, vand og cement. Med disse enkle grundelementer kan vi skabe et utal af forskellige sten- og flisevarianter i et stort udvalg af størrelser og farver. For til stadighed at kunne opretholde Farum Betons høje kvalitet, undergår vore produkter løbende omhyggelig laboratoriekontrol og er ydermere overvåget af BVK Betonvarekontrollen.
Vores betonfliser produceres i flere tykkelser og er derfor velegnede til såvel terrasser, gangarealer og indkørsler.
Værdien af god kvalitet
Produkter fra Farum Beton lever naturligvis op til kravene i Betonvarekontrollens trekantsmærke. Vi går dog skridtet videre og stiller endnu større krav til os selv. Dette indebærer, at vi håndplukker samtlige materialer til produktionen og fuldstændig undgår overflødige fyldstoffer. På den måde sikrer vi den unikke kvalitet, vores kunder har lært at forvente gennem det seneste halve århundrede. Læs mere på betonvarekontrollen.dk
Vores farvede fliser produceres alle i tykkelsen 6,5 cm, og kan derfor bruges såvel til terrasse/gangareal og indkørsler, hvor den kan bære personbilstrafik helt op til 3,5 tons.
Den gode anbefaling
Fugning af fliserne skal foretages i tørt vejr. Produkterne skal fejes helt rene straks efter opfugning, idet fugematerialet kan forårsage afsmitning. Vi anbefaler, at der kun fuges med pH-neutralt fugesand på vores farvede fliser.
Hos Farum Beton har vi fliser og belægningssten til alle jeres uderum. Mangler du idéer og input til dit nye projekt, kan du med fordel besøge vores 1000 m² store udstillingshave på Bygmarken 24 i Farum, som er tilgængelig døgnet rundt. Indenfor vores åbningstider møder du erfarne salgskonsulenter, der med forskellig erfaring også fungerer som uderumsrådgivere. Vi udleverer gerne gratis fliseprøver, du kan tage med hjem, før du beslutter dig.